|
|
Hvorfor er denne forskning blevet
accepteret af uafhængige forskere?
Videnskabelige undersøgelser der forsker i en idé som fredsskabende grupper - et begreb som må siges at transcendere det dominerende materialistiske paradigme i moderne videnskab-må løbe spidsrod mellem en stor mængde yderst skeptiske videnskabsfolk.
For de som ikke kender procedurerne for videnskabelig forskning skal vi gøre opmærksom på at publicering af en videnskabelig undersøgelse betyder meget mere end blot trykning og distribution. De fleste videnskabelige tidsskrifter bliver bedømt, dvs. fremstående eksperter på området (dommere) bedømmer alle indsendte undersøgelser. Når en teori er ny eller specielt kontroversiel vil dommerne gennemgå undersøgelserne endnu mere strikt. Det at en undersøgelse accepteres til udgivelse indikerer at undersøgelsen er bedømt til at være af professionel kvalitet og at den er værdig til at blive præsenteret for opmærksomheden fra det bredere selskab af akademiske eksperter.
Indtil nu er fredsskabende forsamlinger blevet grundigt testet i mere end 50 demonstrations projekter og de fleste af disse er blevet dækket i 23 akademiske publicerede videnskabelige undersøgelser. Her følger nogle af årsagerne til at forskning på et så specielt emne har opnået så stor accept:
De samme resultater igen og igen: Jo oftere en teori er blevet testet, desto mere tillid vil videnskabsfolk tillægge resultaterne. Næsten alt publiceret forskning på de fredsskabende forsamlinger beskriver enten et antal adskilte forsamlinger i en undersøgelse (gentagelse), eller én forsamling hvor antallet af deltagere mindskes eller øges mange gange (de facto gentagelse).
Stærke sammenhænge (korrelationer): Videnskabsfolk accepterer at rygning forårsager kræft fordi gentagne forsøg har vist en stærk korrelation mellem rygning og forekomsten af kræft. På samme måde er undersøgelserne på de fredsskabende grupper blevet accepteret til udgivelse fordi de viser en stærk sammenhæng mellem den fredsskabende gruppe og mindsket kriminalitet, krig og terrorisme.
Analyse af tidsrækkefølge ('lead-lag' analyse): I undersøgelser hvor deltagerantallet i den fredsskabende gruppe varierede med tiden er det ofte muligt at finde årsagssammenhængene direkte ved anvendelse af den såkaldte analyse af tidsrækkefølgen ('lead-lag' analyse). Sådanne analyser viser nemlig hvad der ændrer sig først: deltagerantallet i den fredsskabende gruppe eller volden i samfundet (kriminalitet, krig osv.). I alle undersøgelser hvor det har været muligt at anvende denne analyseform har det altid vist sig at deltagerantallet ændrede sig først og ændringen i samfundet fulgte hurtigt efter. Dette indikerer meget stærkt at den fredsskabende gruppe er årsagen til ændringerne i samfundet og dette har været en helt afgørende faktor i forbindelse med publicering af de vigtigste undersøgelser.
Udelukkelse af andre mulige årsager eller forklaringer: For at virke overbevisende er det helt afgørende at undersøgelsen er i stand til at udelukke alternative mulige forklaringer på resultatet af undersøgelsen. Eftersom f.eks. voldelig kriminalitet typisk øges når dagtemperaturen øges så må forskerne tage disse temperaturforandringer med i deres analyser. I disse undersøgelser har forskerne meget nøje demonstreret at alternative mulige forklaringer - som vejret, regelmæssige ugentlige eller månedlige forandringer i politiets patruljering osv. - ikke kan medvirke til at forklare undersøgelsernes resultater.
Undersøgelserne kan let gentages (anvendelse af åbne, offentligt tilgængelige data): Et af de mest overbevisende aspekter af denne forskning er den åbne og offentlige tilgængelighed omkring de data der har dannet grundlag for beviserne. Det meste sociologiske forskning er baseret på privat indsamlede data, som andre videnskabsfolk må acceptere at tro på. Forskningen på de fredsskabende grupper er derimod dobbelt offentlig:
- Datoerne og deltagerantallet på de fleste fredsskabende forsamlinger er tilgængelige i samtidige avis artikler.
- Statistikker på vold i samfundet, inklusiv kriminalitet, ulykker, krig og terrorisme osv. er tilgængelige for enhver forsker med adgang til offentlige optegnelser.
Denne offentlighed omkring data og beviser betyder at en hvilken som helst undersøgelse kan gentages af andre forskere - dette er en stærk sikkerhedsfaktor i relation til videnskabelig præcision.
Tids serie analyse: Tids serie analyse hjælper forskerne med at frembringe et klart billede af et ellers forvirrende og komplekst billede af samfundsmæssige situationer. Med dette matematiske redskab kan de se på den foregående tids udvikling omkring f.eks. kriminalitet og på den baggrund kan de skabe en matematisk model der tager alle systematiske cyclusser og tendenser i dataene i betragtning. I en sådan model vil den næsten uendelige mængde af forskellige indflydelser i samfundet (de fleste af dem meget små) udelukke hindanden og modellen vil således kun afspejle de markante indflydelser (som f.eks. weekends og vejret) som er i stand til at forårsage en målbar ændring i kriminaliteten. Endvidere er det også sådan at hvis kriminaliteten bevæger sig op og ned i en månedlig cyclus (og årsagen er ukendt) så vil dén månedlige cyclus stadig blive reflekteret i dataene og i tids serie modellen. Modellen kan derfor generere forudsigelser om den umiddelbare fremtid omkring kriminalitet - når kun de øjeblikkelige årsagsfaktorer (kendte som ukendte) er i funktion. Hvis kriminaliteten pludselig falder til et lavere niveau end forudsigelsen er det ikke overbevisende at tale om forudgående årsager, eftersom beviserne indikerer en markant ny årsags indflydelse.
Næste: Hvad er teorien |
|
|
|
"Når man statistisk kan kontrollere for så mange variable som det er tilfældet i disse undersøgelser, så fremstår resultaterne meget mere overbevisende."
Raymond Russ, Ph.D.
Professor of Psychology,
University of Maine
Editor, Journal of Mind and Behavior
|
|
|
